Et besøg i arkitekten C.F.Harsdorff bygninger i Holmens Kanal i København

Indlæser kort...

Dato og Tid
12/03/2015
17:00 - 19:15

Sted


INVITATION

Torsdag d. 12.marts 2015

inviteres medlemmerne til et besøg i arkitekten C.F. Harsdorff bygninger i Holmens Kanal i København.

Luftfoto Holmens Kanal  ???????????????????????????????

 

De to bygninger vi skal besøge i Holmens Kanal er henholdsvis Erichsens Palæ i nr. 2 og Peschiers Gård i nr.12. Begge bygninger rummer i dag Danske Banks hovedsæde, men var tidligere hovedsæde for de to konkurrerende banker, Handelsbanken og Den Danske Bank.
Vores meget vidende guide er kurator Adam Grandjean, som bl.a. har været ansvarlig for Danske Banks store kunstsamling.

Bygningerne i Holmens Kanal er begge opført af hofbygmester C. F. Harsdorff for den københavnske storkøbmand Erich Erichsen i nr. 4, og schweizeren Pierre Peschier i nr. 12.

Vores rundtur begynder i den berømte Bellevuesal, der er totaludsmykket af maleren Niels Strøbek i 1995. Herefter bliver vi guidet kyndigt rundt i de historiske lokaler på beletagen i agent Erich Erichsens Palæ, der er indrettet af arkitekten Joseph Ramée og dekoreret af den franske maler Pierre Étienne Le Sueur.

Senere bevæger vi os ned ad Holmens Kanal i nr. 12, der er den anden af Harsdorffs bygninger, og som blev opført for franskmanden Pierre Peschier. Det var her Landmandsbanken indtil 1990 havde sit hovedsæde, inden de fusionerede med Handelsbanken og Provinsbanken. På rundturen vil vi ikke alene se de enestående indretninger, udsmykninger og malerier, men også høre den spændende historie om de mange forskellige beboere, og hvad bygningerne har været benyttet til gennem årene.

MØDESTED

Vi mødes kl.16.45 i hovedindgangen til Danske Bank, Holmens Kanal nr. 2.  Varighed 17.00 – 19.15.

TILMELDING

Tilmelding til arrangementet kan ske fra onsdag d. 18.februar 2015 kl. 12.00, og tilmeldingsfristen er senest fredag d. 27.februar. Hvis tilmeldingen melder udsolgt vises dette i tilmeldingsruden.

Benyt venligst dette link for tilmelding og indbetaling af deltagergebyr:

https://www.foreninglet.dk/teamenrollment/index/94f5f46197974dd/11220

Deltagerantallet er begrænset til maksimalt 35.

Bemærk også at tilmelding fremover vil ske efter ”først til mølle” princippet, da det ikke er muligt at gennemføre en lodtrækning, når tilmelding og betaling sker direkte på hjemmesiden.

Vigtigt:
Ved tilmelding skal medlemsnummer oplyses, og medlemsnummeret står øverst på mail invitationen.
Det er tilstrækkeligt at anføre det ene medlemsnummer ved tilmelding af 2 personer.

Deltagerafgift er kr. 100,- pr. person.

Bemærk at arrangementet kun er for medlemmerne.

Under rundturen vil der blive serveret en sandwich og lidt drikkeligt.

På gensyn og venlig hilsen

Kasia Gasparski                          Ole Larsen

Formand                                       Sekretariatsleder